Lejer-appen på telefonen
For lejere · Lejer-app

Lejer-appen

Anmeld fejl og skader, følg dine sager og få overblik over dit lejemål — direkte fra telefonen.

Adressen er casperbolig.dk/lejerapp Åbn lejer-appen

Hvorfor skal du bruge appen?

Det er vigtigt, at du bruger appen til fejlmeldinger. Når du opretter en sag i appen, bliver den registreret med det samme og ligger fast i vores system — det sikrer, at vi ikke glemmer eller misser noget, som ellers kan ske med beskeder på telefon eller mail. Du kan samtidig selv følge sagen: du kan se, at den er modtaget, og hvornår den er behandlet. Bor du sammen med andre, kan du også se deres sager, så du ikke anmelder det samme to gange.

Sådan kommer du i gang

  • 1. Åbn casperbolig.dk/lejerappBrug telefonens browser (Safari eller Chrome) — eller en computer, appen virker også på desktop.
  • 2. Log ind med dit mobilnummerFørste gang får du automatisk tilsendt en 4-cifret pinkode på SMS og e-mail. Nummeret skal være det, vi har registreret på dit lejemål — er det ikke det, siger appen til, hvordan du får det registreret.
  • 3. Det var detAppen husker dig i 300 dage, så du logger automatisk ind næste gang. Pinkoden kan du ændre under "Konto".

Det kan du i appen

  • Opret en sagAnmeld fejl, skader og problemer i din bolig — vælg kategori, beskriv problemet, og tag billeder direkte med kameraet eller vælg fra galleriet.
  • Følg dine sagerSe dine sager med status: modtaget eller behandlet. Bor du sammen med andre, ser du også deres sager for boligen.
  • Skift pinkodeUnder "Konto" kan du ændre din pinkode og se de oplysninger, vi har registreret.

Føj appen til din hjemmeskærm

Så ligger den som et ikon på telefonen ligesom andre apps — uden at skulle hentes i App Store eller Google Play:

  • iPhone (Safari)Åbn casperbolig.dk/lejerapp i Safari → tryk på Del-knappen (firkanten med pil op) → vælg "Føj til hjemmeskærm" → tryk "Tilføj".
  • Android (Chrome)Åbn casperbolig.dk/lejerapp i Chrome → tryk på menuen (⋮) øverst til højre → vælg "Føj til startskærm" (eller "Installér app") → tryk "Tilføj".
  • ComputerAppen virker også i browseren på en computer — gå bare til casperbolig.dk/lejerapp og log ind som på telefonen.
Akut skade?

Ved akut opstået skade — fx et sprunget rør — skal du handle for at begrænse skaden og straks sende en SMS til 54 54 01 09, hvor beskeden starter med AKUT. Brug appen til alt, der ikke er akut.

Klar til at prøve? Log ind med dit mobilnummer — det tager under et minut. Åbn lejer-appen

Skrevet af Casper Schneidereit, udlejer og ejer af Casper Schneidereit A/S · Opdateret 22.07.2026 · Om os

← Tilbage til For lejere